Fem års forberedelser ser nu ud til at bære frugt. Etableringen af et nyt, stort biogasanlæg i Hjartbro er kommet et stort skridt videre, og håbet er i løbet af maj eller starten af juni at kunne tage det første spadestik.
– Nu nærmer vi os virkelig målet, er meldingen fra projektleder af leverandørforeningen, Marina Berndt.
Hun glæder sig over, at høringsfristen på kommuneplantillægget, lokalplanen og VVM-redegørelsen er overstået uden klager.
Arbejdet med finansieringen er i fuld gang, og det kører efter planen.
Sønderjysk Biogas a.m.b.a. blev stiftet af 90 sønderjyske landmænd i 2009 med henblik på at kunne have gang i anlægget i 2015.